jargong

jargong
substantiv
1. jargon/snak/uofficielt særsprog som bruges af en bestemt kreds af sprogbrugere med fælles interesseområde
2. mekanisk/vanemæssig udtryksmåde (hverdagssprog/slang)
Sammensatte udtryk:

medicinarjargong; studentjargong; yrkesjargong

lægejargon; studenterjargon; fagjargon

Svensk-dansk ordbog. 2014.

Игры ⚽ Нужен реферат?

Look at other dictionaries:

  • jargong — s ( en, er) SPRÅK språkbruk typiskt för viss grupp, politikerjargong , äv. stereotypt uttryckssätt …   Clue 9 Svensk Ordbok

  • Jargon — Sm erw. fach. (18. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus frz. jargon (eigentlich unverständliches Gerede ), dieses aus vor rom. * gargone Gezwitscher, Geschwätz .    Ebenso nndl. jargon, ne. jargon, nfrz. jargon, nschw. jargong, nnorw. sjargong. ✎ DF 1… …   Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache

  • hårdkokt — adj (hårdkokt, a) MATL äv. tuff, hårdkokt jargong …   Clue 9 Svensk Ordbok

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”